Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

3. klasser

Kære forældre til børn i 3. klasse

Juniorklubben er et tilbud for alle elever i 4. - 6. klasse og pr. 1. marts for børn fra 3. klasse. Her får børn mulighed for at styrke venskaber og dyrke deres interesser.

Som forældre til et barn i 3. klasse er der følgende muligheder pr. 1. marts:

• Fortsætte i SFO på fuld tid til og med den 31.07 til SFO-betaling

• Skifte til morgenmodul i SFO

• Indmeldelse i Juniorklubben

Juniorklubben er et fleksibelt tilbud, med fleksible åbningstider og betaling. Dette betyder, at tilbuddet ikke er ens ”rundt i kommunen”. Det er derfor vigtigt, at I orienterer jer i folderen for at se, om Juniorklubben kan dække jeres og jeres barns behov.

Det kan naturligvis være en stor omvæltning evt. at skulle benytte et fritidstilbud væk fra ens egen skole. I perioden 1. marts og frem til sommerferien sørger vi for, at børnene afhentes på skolen og følges hen til Juniorklubben. Hensigten er bl.a. at lære børnene "den sikre skolevej", at repetere færdselsregler og ikke mindst at skabe tryghed for jeres børn - og for jer.

Et eksempel kan være, at børn fra Lillebæltskolen afhentes af Bjergbankens personale. Den praktiske planlægning af "afhentningerne" besluttes, når vi kender de aktuelle tilmeldinger.

Med venlig hilsen

Lars Thisgaard

Fælleskoordinator for Klubcentre

 

Download folderen "Orientering om juniorklubben" på forsiden af Juniorklubben